Hvad er grafisk design?

Har du ofte hørt nogle nævne grafisk design, men uden at vide, hvad det helt nøjagtigt dækker over? Så er der heldigvis lidt hjælp at hente her, hvor jeg vil give dig indblik i, hvad grafisk design egentlig er – og hvorfor det rette grafiske design er vigtigt for din virksomhed.

Eksempler på grafisk design

Grafisk design, også kendt som visuel kommunikation, kommunikerer et visuelt budskab ud til en målgruppe – i form af billeder, ord eller illustrationer. Grafisk design dækker både over logodesign, præsentationsmateriale, materiale til en messestand, plakater og meget mere. Med min baggrund som Grafisk Designteknolog og portræt- og reklamefotograf har jeg en god helhedsforståelse, når jeg designer grafisk materiale til privat brug eller virksomheder.

Effektiv branding med grafisk design 

De fleste virksomheder arbejder med både kernefortælling og brand i deres interne og eksterne kommunikation – og her er grafisk materiale et vigtigt kommunikationsmiddel. Grafisk design er en effektfuld måde at kommunikere budskaber ud på, da det visuelle udtryk giver budskabet et æstetisk udtryk, der er genkendeligt for modtageren – samtidig med at man kan skabe en fortælling via de grafiske elementer. 

Lad en professionel grafisk designer gøre arbejdet for dig

Grafisk design handler både om forståelse af virksomhedens værdier og identitet, men også om at designe et professionelt og effektfuldt resultat. Derfor kan det være fornuftigt at alliere sig med en professionel, når man skal have lavet grafisk materiale. Hos Stærdal FotoGrafisk får du fotografier og grafisk design af høj kvalitet, og jeg hjælper gerne med at finde frem til den rette visuelle fortælling, der matcher dine ønsker. Har du spørgsmål eller en forespørgsel, er du velkommen til at kontakte mig med dine tanker.


Professionel fotograf i Jylland – få taget et portræt

Et portrætbillede kan være ideelt til en ansøgning, til LinkedIn eller til billedvæggen hos farmor. Der er i alle tilfælde noget særligt ved portrættet – det fortæller en historie om en person, og giver os mulighed for at møde den anden i portrættet. Et godt portræt er en personlig og autentisk skildring og vækker en nysgerrighed hos seeren.
Bor du i Jylland, så er Stærdal FotoGrafisk en god mulighed for dig, hvis du vil have taget billeder af høj kvalitet og med øje for den personlige historie.

Hvorfor få taget et portrætfoto? 

Der kan være mange årsager til, at du vil have taget et portrætfoto. Måske mangler din ansøgning det helt rigtige billede, eller måske skal din virksomhed bruge kreative portrætter til deres branding? Det helt rigtige portrætfoto er først og fremmest med til at fortælle en historie om personen på billedet. Hvordan er han? Hvad tænker han? Hvis man skal have taget et portræt, er det derfor godt at overveje, hvad formålet med billedet er – og hvilket udtryk man søger i billedet. Når man har formålet på plads, kan man bedre gøre sig kreative tanker om, hvordan vinklingen, baggrunden og stemningen skal være. Der er nemlig masser af muligheder, hvad enten man ønsker et traditionelt eller et mere skævt og originalt portrætbillede.

Få en professionel fotograf til at knipse billedet 

Den rigtige sparring kan gøre dig klogere på, hvilket resultat du ønsker. En professionel fotograf hjælper dig både med at finde den rigtige løsning, men selvfølgelig også med at tage et professionelt portræt. For det gode portræt handler både om at få det rigtige udtryk frem og at finde den rette lyssætning og baggrund. Med en professionel fotograf slipper du for en forkert lyssætning eller en kikset redigering. Hos Stærdal FotoGrafisk sørger jeg for, at du får et resultat, der er både professionelt og stemmer overens med dine ønsker og portrættets formål. 


Hvad er et godt billede?

Det er i høj grad en smagssag, hvad der karakteriserer et godt billede, og der er da også mange holdninger til både lyssætning, motiv, skarphed og fokus. Dog er der nogle overvejelser, du med fordel kan medtænke, når du skal knipse et enestående billede eller portræt næste gang. Som professionel fotograf deler jeg ud af mine erfaringer, og giver dig her 3 gode tips til at tage et godt billede!

1. Det gode billede har øje for detaljen 

Kan du også blive betaget af et landskabsfoto eller et portræt, der zoomer ind på en detalje? Ofte er det ikke billedet af skoven i sin helhed, men nærbilledet af et blad, der virker fængende. Men hvorfor egentlig? Fordi man her kommer tættere på facon, farve og struktur. Samtidig er der også noget helt særligt ved et portræt, der fokuserer på en udvalgt del af ansigtet eller kroppen.

2. Det gode billede fortæller en historie 

De billeder, vi husker, er ofte dem, der er stemning og sjæl i. Det gode billede kommunikerer tit en historie eller en følelse, som man kan genkende. Måske har du selv prøvet at være til et bryllup, hvor det viste sig, at lige præcis ét bestemt billede skilte sig ud – selvom flere havde knipset samme motiv. Det kan være fordi vinklingen eller en detalje er med til at gøre billedet godt og effektfuldt. 

3. Det gode billede har det rigtige lys

Hvis man vil tage et godt billede, kræver det et godt lys, så farver og udtryk tager sig bedst muligt ud. Det er også vigtigt at overveje, om motivet eller portrættet fungerer bedst med et blødt lys – det vil ofte være mest flatterende ved portrætter. Og så er det en kunst i sig selv at justere lys, farver og kontrast efter billedet er blevet taget.

Fordelen ved en professionel fotograf 

Vil du have taget professionelle billeder til dit bryllup eller til familiealbummet, så kan det være en fordel at alliere sig med en professionel fotograf. Hos Stærdal arbejder jeg med udgangspunkt i dine ønsker, og du er garanteret billeder af høj kvalitet.  

Using Format